Velkommen til LæseLæring
Er dit barn ordblind eller læseudfordret?
LæseLæring booster dit barns læsning og stavning
Et varmt velkommen til LæseLæring,
Bøvler dit barn med ord? Så er du havnet det rette sted. Som tidligere folkeskolelærer i knap 30 år, ved jeg, at tiden er sparsom i klasselokalet til at hjælpe elever, der har udfordringer med at stave og læse. Det er en skam, mener jeg. Det tager nemlig meget energi og tid for både barnet og dets forældre at have svært ved at læse. Kender du for eksempel til den evige kamp med lektielæsningen?
Derfor har jeg startet min helt egen private læsevirksomhed i et skønt lokale i en lille midtjysk by, Møldrup, der netop skal hjælpe børn, som har svært ved at læse og stave. Med min store viden og mange års erfaringer med at undervise ordblinde og elever med læseudfordringer, har jeg mulighed for at tilrettelægge en kreativ og udbytterig undervisning for den enkelte elev. Herved garanterer jeg, at dit barn får selvtilliden og lysten til at lære at læse og stave.
Tag et kig på hjemmesiden og læs mere om LæseLæring. Hvis du er interesseret i et læseforløb, er du altid velkommen til at kontakte mig til en snak. Du vil altid kunne bestille en gratis og helt uformel samtale, hvor jeg vejleder dig til det rette læseforløb til netop dit barn.
De varmeste læse-hilsener,
Lene Stisen,
Underviser og indehaver af LæseLæring
Hvorfor LæseLæring?
LæseLæring tilbyder privat undervisning til børn, der er ordblinde eller læseudfordret.
Som forældre til et barn, som er ordblind eller har læseudfordringer, kan man være bekymret for sit barns fremtid, og lektielæsningen kan ende i frustrationer og gråd. Hos LæseLæring får dit barn en ny læsestart, selvtillid og skoleglæde.
Undervisningen hos LæseLæring involverer bevægelse og kreative læringsmetoder. Det vil sige, at dit barn blandt andet vil hoppe i trampolin og bruge “Bee Bot”. Alt imens han/hun lærer at læse og stave. Derudover vil dit barn altid møde mig, Lene Stisen, som underviser. Herved opbygges en tæt relation til barnet. Det skaber et positivt og trygt undervisningsmiljø for dit barn.
Undervisningen hos LæseLæring adskiller sig fra den typiske klasseundervisning, da der er mulighed for eneundervisning. Det vil sige, at min tilrettelagte undervisning altid er 100 % fokuseret på dit barn:
- Kendskab til netop dit barns læseniveau
- Kendskab til netop dit barns bedste læsemetode
- Kendskab til netop dit barns læringsudviklingsmuligheder
Et læseforløb hos LæseLæring giver et robust skub, der giver dit barn nyt mod og troen på, at han/hun sagtens kan lære at læse og stave.
Da jeg har en baggrund som lærer, læse- og inklusionsvejleder og er videreuddannet indenfor læsning, skrivning/stavning, dysleksi, Alkalær og specialpædagogik, kan du som forældre føle dig tryg og sikker på, at dit barn får en kvalificeret og brugbar undervisning, som netop er tilpasset dit barn.
Undgå bekymringerne og gør en forskel for dit barn. Og dig selv.
Find det rette læseforløb til dit barn:
Intensive forløb
Har dit barn brug for et intensivt læseforløb, hvor vi virkelig graver dybt ned i læse- og staveuniverset – enten i en weekend eller i en uge? Så er et intensivt forløb det rette for dit barn.
Ved et intensivt forløb fokuserer og arbejder dit barn intenst med læsning og stavning. Der arbejdes ud fra dit barns læse- og staveniveau samt læringstempo krydret med aktiviteter, der på legende vis fremmer læsningen.
Individuelle forløb
Har dit barn brug for ekstra og nøje tilrettelagt individuel stave- og læseundervisning efter skole? Så er et individuelt forløb det rette for dit barn.
Én underviser og én elev. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes læse- og stavekompetencer og læringstempo, og undervisningen vil være en vekselvirkning af praktiske læringsformer, værkstedsundervisning og bevægelse.
Alkalær forløb
Har dit barn brug for trinvis at få metoder og øvelser, der gør det meget lettere at lære at læse og stave? Så er et Alkalær forløb det rette for dit barn.
Alkalær-metoden (Alle kan lære at læse) er en helt ny måde at lære at læse og stave på. Det nye består i opdagelsen af nogle naturlige læsetrin, Læsetrappen, der gør det betydeligt lettere at lære at læse.
Der vil altid være en gratis og helt uformel samtale inden opstarten af et læseforløb hos LæseLæring.
LæseLæring tilbyder også tysk- og matematikforløb:
Tyskforløb: “Deutsch ist ein Plus”
Et tyskforløb kan være for dig:
- der gerne vil forbedre dig i mundtlig samtale og udvalgte grammatiske emner
- der gerne vil genopfriske det tyske, både mundtligt og skriftligt
- der gerne vil være prøve- og eksamensklar
- der skal bruge tysk i dit arbejde
- der vil have styr på den tyske grammatik
Matematikforløb: “Basis-Matematik”
På Basis-Matematik arbejdes der blandt andet med:
- Størrelser
- Mængder
- Opstilling af regnestykker
- Plus – addition
- Minus – subtraktion
- Gange – multiplikation
- Dividere – division
- Den lille tabel
Kontakt LæseLæring
Nørregade 15
9632 Møldrup
Danmark
51167415
Lene.stisen1@gmail.com